Onsdag sen eftermiddag blev en kun 14-årig pige afsløret af en narkohund på Frederikssund Station.
Det oplyser Nordsjællands Politi.
Det skete i forbindelse med en målrettet indsats mod salg af euforiserende stoffer på gadeplan.
En narkohund afslørede pigen
Pigen befandt sig på Frederikssund Station, da en patrulje med en narkohund valgte at slå vejen forbi.
Hunden gav tegn ved pigen og det viste sig efterfølgende, at den kun 14-årige pige både havde en mindre mængde hash samt det farlige stof MDMA på sig.
Både pigens forældre og de sociale myndigheder er blevet underrettet om sagen.
Ved samme lejlighed fandt en patrulje en mindre mængde hash i p-huset ved Sillebroen.
En 15-årig pige fra Halsnæs blev ligeledes sigtet for at overtræde knivloven, da hun blev fundet i besiddelse af en foldekniv.