En gruppe unge mennesker befandt sig mandag aften på taget af en Sundbus i Helsingør. En patrulje der tilfældigvis befandt sig på Færgevej, tog kontakt til de unge.
Det oplyser Nordsjællands Politi.
Havde røget hash
Patruljen kunne hurtigt konstatere, at der var blevet røget hash på stedet og at én af de unge mennesker, en dreng på 15 år, var i besiddelse af en mindre mængde hash.
Drengen blev derfor sigtet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, mens de øvrige fik registreret deres generalia.
Patruljen fik en adfærdsregulerende samtale med gruppen, og grundet deres unge alder, blev der taget kontakt til deres værger for at oplyse om hændelsen.