En 26-årig kvinde fra Gedser festede løs med høj musik og kokain på Faxe Station mandag eftermiddag. Men de andre ventende passagerer på stationen var ikke helt tilfredse med støjniveauet.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland Falsters Politi.
Politiet kom hurtigt frem stil festen på stationen og her mødte de den 26-årig festglade unge kvinde.
Havde en pose med kokain
Anmelderen der havde kontaktet politiet, mente i øvrigt, at kvinden kunne være påvirket af stoffer.
Og ved en visitation fandt politiet da også en pose med kokain på den 26-årige.
Ved siden af hende stod en lille højttaler, som dog ikke spillede højt.
Kvinden blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.