Efter at have parkeret ulovligt i Jernbanegade i Slagelse, fik en 43-årig mand en parkeringsafgift. Det blev han så utilfreds med, at han valgte at kalde p-vagten for en ‘fucking møgluder’.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Det fandt hun sig naturligvis ikke i at blive kaldt og politiet blev derfor tilkaldt.
Sigtet for at kalde hende ‘fucking møgluder’
En patrulje kom hurtigt frem til stedet.
Her kunne betjentene tage en snak med den ophidsede mand.
Derudover blev den 43-årige sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om fornærmelig tiltale af en offentlig myndighed.
Det kan ikke svare sig at hidse sig op over en p-afgift. Det risikerer blot at blive endnu dyrere.