En 56-årig kvinde blev mandag eftermiddag mellem klokken 13.45 og 14.00 snydt af en mand, som var kommet for at købe nogle smykker af hende.
Det oplyser Nordsjællands Politi tirsdag.
I forbindelse med salget, gav manden den 56-årige en kuvert med kontanter.
Kvinden lagde et kort øjeblik kuverten fra sig for at finde en pose som manden kunne lægge smykkerne i.
Da manden var gået, opdagede kvinden, at der kun lå et lille beløb i kuverten, mens resten af indholdet var avispapir.
Signalement af gerningsmanden
Manden beskrives som:
45-50 år, 185-190 cm høj, fedladen med gråt kort hår, brune øjne, engelsktalende og iført blåt mundbind, sort blæser, skjorte, blå cowboybukser og laksko.
Oplysninger i sagen kan gives til Nordsjællands Politi på tlf. 114.
Det er ikke første gang, at nyheder+ skriver om sælgere snydt med avispapir.