Natten til fredag blev en 35-årig mand standset i en rutinekontrol, da han kom kørende ad Gardysvej i Gilleleje.
Det oplyser Nordsjællands Politi.
Patruljen fattede hurtigt mistanke til bilisten, der blev bedt om at deltage i en narkometertest.
Og betjentenes mistanke var ikke helt ved siden af.
Påvirket af flere forskellige slags stoffer
Testen kunne påvise, at den 35-årige var påvirket af både hash, methamfetamin og amfetamin.
Den 35-årige var i øvrigt tidligere frakendt sit kørekort.
En visitation afslørede desuden, at manden i besiddelse af en mindre mængde amfetamin.
Manden blev sigtet for alle tre forhold og taget med på hospitalet, hvor han fik taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige påvirkningsniveau til brug for den videre behandling af sagen.