En udenlandsk bilist kom af med lidt mere end forventet, da han skulle igennem betalingsanlægget på Storebæltsbroen. Dog helt selvforskyldt.
Det kan man læse ud fra døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Det var en 61-årig udenlandsk mand, der insisterede på kun at betale med norske kroner.
Da manden nægtede at betale med danske kroner og af samme årsag spærrede for betalingsbanen, valgte personalet at kontakte politiet, der ankom til stedet kort efter.
Efter en halv times tid faldt tingene på plads, og bommen blev åbnet.
Den 61-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.