Onsdag aften var der gang i den på banegården i Nykøbing Falster. Flere unge mellem 14 – 17 år havde taget opholdt i elevatoren til stor gene for de øvrige brugere af banegården.
Og omkring kl. 21.26 blev det for meget for en borger, der resolut ringede og anmeldte episoden til politiet. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Da politiet kom frem kunne patruljen konstatere, at de unge mennesker havde været lidt for hårde ved elevatoren, hvilket havde medført, at den nu sad fast – med samtlige unge mennesker inden i.
For at få de unge mennesker ud, måtte der tilkaldes en tekniker.
Omkring halvanden time senere kom gruppen fri og de blev efterfølgende bortvist fra stedet.
Om der kommer en regning i form af teknikerbesøg, melder historien ikke noget om.
Men det gjorde der i en anden historie fra Køge. Læs mere her: Drenge fanget i elevator i Køge: Nu får de en kæmpe regning