Tirsdag morgen klokken seks mødte en 30-årig mand op på en adresse i Frederiskhavn. Her lagde han ud med at true en 39-årig kvinden. Men mødet mellem de to eskalerede hurtigt.
Det skriver TV2 Nord.
Brækkede ribben og kvæstelser i hovedbunden
Kvinden blev ifølge anklagen tildelt slag med knytnæve og spark. Kvinden brækkede flere ribben.
Derudover blev hun tæsket med et stoleben, så hun fik kvæstelser i hovedbunden.
– Hun har brækket tre ribben i venstre side og to i højre side, og hendes milt var sprængt, så der var løbet blod ud i bughulen, siger anklager Thomas Klingenberg til TV2 Nord.
Tidligere dømt for vold mod samme kvinde
Den 30-årige mand skulle også have presset stolebenet mod kvindens hals og truet med at slå hende ihjel.
– Det er en leg for mig, og jeg slår dig ihjel, skulle manden ifølge anklager Thomas Klingenberg have sagt til kvinden.
Den 30-årige mand er tidligere dømt for vold mod selvsamme kvinde.