Onsdag aften glemte en 34-årig kvinde sin taske på en krog på væggen efter et toiletbesøg på McDonald’s i Helsingør. Da kvinden kom tilbage for at hente den, var tasken væk.
Det skriver Nordsjællands Politi.
Senere på aftenen skulle det vise sig, at de dankort, som lå i tasken, var blevet forsøgt brugt på Blichersvej.
Drengen var kun 10-12 år gammel
Videoovervågningen fra stedet afslørede, at der var tale om en dreng på 10-12 år.
Har du oplysninger i sagen, eller kender noget til drengen, så kontakt Nordsjællands Politi på tlf. 114.