En 26-årig mand fra Kgs. Lyngby blev søndag aften overfaldet af en cyklist på Buddingevej. Årsagen var ifølge offeret en uoverenstemmelse i forhold til cyklistens adfærd kort forinden.
Det oplyser Nordsjællands Politi.
Den 26-årige havde udtrykt sin mening om cyklisten adfærd og det havde åbenbart været så stor en provokation for cyklisten, at han havde tyet til vold.
Cyklisten tog blandet andet kvælertag på den 26-årige, rev ham i håret og forsøgte at presse hans hoved ned i asfalten.
Efter overfaldet var cyklisten forsvundet fra stedet i ukendt retning.
Signalement af overfaldsmanden
Politiet vil meget gerne i kontakt med overfaldmanden.
Han beskrives som: mand, ikke etnisk dansk af udseende, 30-40 år, 175-185 cm, fedladen af bygning, lys i huden og med brunt mellemlangt hår og brede bakkenbarter ned til kæben. Talte dansk.
Hvis nogen har oplysninger i sagen, så kan de kontakte Det oplyser Nordsjællands Politi på tlf. 114.