To mænd begik et groft bedrageri da de d. 19. juli i år benyttede et hævekort, som de havde franarret en ældre mand. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Og nu offentliggør politiet så billeder af de to mænd i håbet om, at nogen kan genkende dem.


Signalementet af de to mænd
• Den ene mand (A) beskrives som: anden etnisk oprindelse end dansk, ca. 20-25 år, sort kasket, hvid skjorte og sorte bukser.
• Den anden mand (B) beskrives som: anden etnisk oprindelse end dansk, ca. 18-22 år, sort hår, sort t-shirt og hvide shorts.
Politiet hører meget gerne fra personer, der kan genkende de to personer.
Al henvendelse kan ske til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på telefon 114.