På twitter efterlyser politiet nu ejeren til den her lille søde yorkshire terrier, der har overnattet på politistationen fra søndag til mandag.
Den blev fundet gående rundt alene på gaden i Næstved, men savner helt sikkert at komme hjem til sin trygge kurv.
Ifølge B.T. blev hunden fundet mellem Fixvej og Fredensvej.
Hunden har et rødt halsbånd på, men har desværre ingen chip. Og selvom betjentene er glade for den lille hund, kan den naturligvis ikke blive på stationen.
Så hvis det er din hund, eller hvis du kender ejeren, så kontakt politiet på tlf. 114, så den lille søde hund kan komme hjem igen.