Et større slagsmål brød ud mellem to grupperinger på Motalavej i Korsør.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Brugte en spade som våben
I den forbindelse gik en af de mandlige deltagere i slagsmålet amok med en spade. En 49-årig mand endte med at blive ramt i hovedet af spaden.
Gerningsmanden, en 44-årig mand fra Korsør, blev senere anholdt på sin bopæl og sigtet for kvalificeret vold.
Han fremstilles i grundlovsforhør senere i dag mandag med krav om varetægtsfængsling og anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet afvikles for lukkede døre.