Fredag aften måtte politiet rykke ud til en adresse på Nordfalster. Det oplyser politikredsen i dagens døgnrapport.
Årsagen var, at en kvinde var blevet overfaldet af sin 34-årige kæreste. I den forbindelse havde han både slået og sparket hende.
Derudover havde den 34-årige mand taget kvælertag på kvinden, indtil hun mistede bevidstheden.
Den 34-årig mand, der kommer fra Nordfalster, blev søndag fremstillet i grundlovsforhør og efterfølgende varetægtsfængslet frem til den 7. februar. Han er sigtet for vold af særlig rå og brutal karakter.
OBS: Følg facebooksiden “Alarm 112 – Lolland-Falster” og få besked direkte på Facebook, når der er nyt fra området.