En bilist kom torsdag aften voldsomt galt af sted, da vedkommende pludseligt bragede ind i flere heste på strækningen mellem Ramme og Lomborg ved Lemvig i Vestjylland.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på twitter.
Tre heste døde ved ulykken. Der er endnu ikke meldinger om, hvorvidt bilisten også kom til skade.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Billeder fra ulykkesstedet viser, at bilen ved ulykken blev kraftigt beskadiget.
Omkring kl. 20.40 torsdag aften kunne politiet melde, at der var ryddet op efter uheldet og trafikken kunne glide frit igen.