En 30-årig kvindelig borger anmeldte klokken 08.28, at hun klokken 03.00 havde observeret lys fra en lommelygte på sin terrasse på Bakkegårdsvej.
Det oplyser Nordsjællands Politi.
Kort efter kiggede en mand ind ad terrassedøren, hvorefter han løftede hånden, som om han ville knuse ruden.
Kvinden råbte manden an, og han løb derpå fra terrassen og kørte efterfølgende fra stedet på en knallert eller scooter i vestlig retning ad Sandkårsvej.
Signalement af gerningsmanden
Manden beskrives som:
25-30 år, ca. 180 cm, spinkel af bygning med kort hår, lyse øjne og markerede kindben og kæbe.
Iført grå hættetrøje, sorte bukser og sorte kondisko. Kørende på en knallert eller scooter uden nummerplader.
Hvis man har oplysninger i sagen, så kan man ringe til Nordsjællands Politi på tlf. 114.