Lørdag eftermiddag var en 65-årig mand på vej over et fodgængerfelt i Kalundborg, da han pludseligt bliver ramt af en personbil.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på twitter.
Politi og ambulance ankom hurtigt til stedet og den ene vejbane blev spærret.
Ulykken skete på Nørre Alle i Kalundborg.
Voldsomt sammenstød
Billeder fra stedet viser, at forruden på personbilen var blevet smadret ved det voldsomme sammenstød.
Den 65-årige mand afgik kort tid efter ulykken ved døden som følge af sine kvæstelser.
De pårørende er ifølge politiet blevet underrettet.