Nordjyllands Politi har nu frigivet et billede af den mand, der formodes at stå bag et voldsomt røveri begået mod REMA 1000 på Vingårdsgade 6 i Aalborg.
Billedet blev frigivet sammen med en pressemeddelelse.
Den 22. august 2021 indfandt en ukendt gerningsmand sig kl. 10:38 ved kassen i Rema1000 på Vingårdsgade 6 i Aalborg.
Her truede han en kassemedarbejder til at udlevere beholdningen af kontanter i kassen, hvorefter han flygtede via supermarkedets udgang til Vingårdsgade og cyklede væk med retning mod Vesterbro.
Flygtede på cykel
Omkring et kvarter før røveriet stilledede den formodede gerningsmand sin ’flugtcykel’ ved indgangen til Rema1000.
Det oplyser lederen af efterforskningen, politikommissær Kenneth Rodam, der videre siger:

– Vi har siden anmeldelsen efterforsket flere forskellige spor i sagen. Det har desværre ikke medført et gennembrud i efterforskningen, der har kunne føre os frem til en anholdelse. Og derfor efterlyser vi nu den formodede gerningsmand med billede i håb om, at nogle fra offentligheden genkender den mistænkte.
Har man oplysninger i sagen, så bedes man kontakte Nordjyllands Politi på tlf. 114.
Læs også: Voldtægtsforsøg i Aalborg: 19-årig kvinde blev lokket til at følge med