Søndag aften blev Fakta i Hjørring udsat for et røveri, hvor gerningsmanden slap af sted med et ukendt pengebeløb.
Det oplyser Nordjyllands Politi på twitter.
Røveriet blev begået kl. 20.00 mod Fakta på Åstrupvej i Hjørring.
– En Gerningsmand er stukket af fra stedet med et ukendt pengebeløb efter verbale trusler mod personalet, skriver Nordjyllands Politi på twitter.
Politiet har en mistanke om, at gerningmanden er den samme, som ham der slog til mod SuperBrugsen i Sindal lørdag aften.
Det udtaler vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jess Falberg, til B.T.
– Det er i hvert fald vores teori. Det er baseret på det overvågning, vi har derfra og ud fra den måde, røverierne er begået på,« siger han.
Og nu beder politiet så om hjælp til at finde gerningsmanden.
Signalement
Gerningsmanden beskrives som: mand, 180 cm, helt sort tøj. Ring 114 hvis du har set ham.
Efter røveriet løb han syd over banelegemet og forsvandt.
Det er endnu ikke slået fast, om gerningsmanden var bevæbnet ved røverierne. I Sindal havde han ifølge B.T. en pistollignende genstand i hånden.
Hvis nogle har set noget eller har oplysninger i sagen, bedes de kontakte Nordjyllands Politi på tlf. 114.