Natten til lørdag var et par betjente på en almindelig omgang patruljering på Nytorv i Slagelse, da de pludseligt hørte en letgenkendelig lyd, der kom fra bag en toiletdør.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Lydene beskrev betjentene efterfølgende som ‘sniffe-lyde’ og det er lyde, enhver betjent ville finde mistænkelige.
Da døren blev åbnet, blev de fire unge mænd – der befandt sig på toilettet samtidigt – noget overraskede. Og ganske rigtigt så lå der flere baner med hvidt pulver på toilettet.
Læs også: VIDEO: Voldsom bilulykke i Slagelse! To biler i frontalt sammenstød
De unge mænd erkendte straks, at det var deres. De blev derfor de alle fire sigtet efter lov om euforiserende stoffer. De unge mænd var 18 og 19 år og fra byen.
Men historien stopper ikke.
For da betjentene var færdige med toilet-fyrene, kunne de gå direkte over til to andre unge mænd, der sad på en bænk i nærheden og røg hash.
Udover joints blev der også fundet en klump hash, og begge mænd blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer. De unge mænd var hhv. 18 og 19 år og fra Dianalund og Sorø.
Læs også: Gav en fuckfinger: To kvinder anholdt ved banegården i Slagelse