Drama i Bramming tirsdag aften. Fire unge blev pludseligt truet med en pistol og med ordene:
– Hvem skal jeg skyde først?
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på twitter.
Det var tirsdag aften, da fire unge på et øjeblik kiggede ned i løbet på en pistol.
Truede med en pistol
En 35-årig mand der sad i kørestol, var trillet hen til de fire unge mennesker og havde der trukket en pistol.
Efterfølgende blev de unge mennesker truet på livet.
Politiet blev naturligvis tilkaldt og kort efter blev den 35-årige mand anholdt.
Til Ekstra Bladet kunne politiet oplyse, at der ‘blot’ var tale om en soft-gun pistol.
– Selvom der blot er tale om en softgun-pistol, så må man bestemt ikke true med den, udtaler Anders Frederiksen, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi til Ekstra Bladet.
Den 35-årige mand blev anholdt og anbragt i arresten natten over. Det skal nu vurderes, om der er grundlag for varetægtsfængsling.