En narkopåvirket indbrudstyv endte onsdag eftermiddag i grøften. Færdselsuheldet skete Ilbro Byvej ved Hjørring.
Det oplyser Nordjyllands Politi.
Kort forinden var bilen blevet stjålet og da en patrulje kom frem til ulykkesstedet, befandt ejeren af bilen sig der allerede.
Politiet kunne på stedet konstatere, at bilen var kørt i grøften ved lav hastighed.
Derudover fremgik det tydeligt, at biltyven var påvirket af narkotika.
Rygsæk med koben og boltsaks?
Hvem en ransagning af bilen fandt politiet derudover nogle effekter, som tyven nu skal komme med en forklaring på.
Det er nemlig ikke helt normalt, at man kører rundt med en rygsæk, hvori der befinder sig et koben og en boltsaks – ting der typisk bruges til indbrud.
Føreren af bilen blev naturligvis anholdt og der blev udtaget en blodprøve.
Tyven afventer nu yderligere afhøring i forhold til de effekter, der blev fundet i bilen.
Læs også: Spritstiv vanvidsbilist slingrede rundt i Hjørring: Borger alarmerede politiet