En bilist var yderst heldig i weekende, da han ellers kom bragende med vanvittige 162 km/t på en landevej i Vejen kommune.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på twitter.
På en landevej, hvor fartgrænsen er 80 km/t, kom en bilist flyvende af sted med hele 162 km/t.
Når farten overstiger 100% af det tilladte, så betegnes kørslen som vanvidsbilisme. Føreren mister kortet på stedet og bilen bliver beslaglagt.
Slap utroligt billigt
Men af tekniske årsager slap denne bilist meget billigt.
For når politiet måler med deres udstyr, så fratrækkes der bagefter en tolerance på 3%. Det gjorde i dette tilfælde, at farten, som bilisten bliver dømt for, kom ned på “kun” 158 km/t.
Og det er lige præcist ikke over 100% mere end det tilladte.
‘Vanvidsbilisten’ slap altså med skrækken og en betinget frakendelse af kørekortet.
Hold dig opdateret med lign. sager. Følg facebookgruppen “Alarm 112 – Hele landet“.