Som en direkte konsekvens af krigen i Ukraine, lukker Jysk nu hele 86 butikker. Torsdag har ledelsen i virksomheden nemlig besluttet at lukke samtlige butikker i det nu krigshærgede land.
Beslutningen kommer i kølvandet på Ruslands invasion. Butikkerne holdes nu lukket, indtil der er overblik over sikkerhedssituationen.
Det skriver Finans.
– Det vigtigste for os i denne situation er medarbejdernes sikkerhed, og derfor har vi valgt at lukke alle butikkerne i landet indtil videre. Samtidig er der stort fokus på, hvad vi kan gøre for medarbejderne i landet i denne situation. Det arbejder især vores lokale ledelse i Ukraine intenst med, udtaler kommunikationsdirektør Rune Jungberg Pedersen fra Lars Larsen Group.
Jysk er også aktiv i Rusland, hvor den danske virksomhed har flere butikker. Der meddeles ikke noget om, hvorvidt situationen mellem Rusland og Ukraine får betydning for de russiske butikker