nyheder+
  • 112
  • Underholdning
  • Udland
Ingen resultat
Vis alle resultater
nyheder+
  • 112
  • Underholdning
  • Udland
Ingen resultat
Vis alle resultater
nyheder+
Ingen resultat
Vis alle resultater
  • 112
  • Underholdning
  • Udland

Kan din arbejdsgiver fyre dig, hvis du nægter at lade dig vaccinere mod coronavirus?

Flere og flere lader sig vaccinere, men hvad nu hvis du ikke har lyst? Eller af princip nægter? Kan din arbejdsgiver så fyre dig på den baggrund?

nyheder+Afnyheder+
6. august 2021
covid vaccine

Må din arbejdsgiver kræve, at du bliver vaccineret mod corona? Foto: iStock

Er det lovligt, at en arbejdsgiver kræver at du lader dig vaccinere, før du genoptager arbejdet eller vender tilbage til kontoret? Hvis du befinder dig i Danmark, så er svaret helt entydigt, mens det i f.eks. i USA er noget helt andet.

Snart er 75% af den danske befolkning blevet vaccineret mod coronavirus, men hvad med de sidste 25%? Risikerer de at miste jobbet, hvis deres arbejdsgiver pludseligt kræver, at alle ansatte har ladet sig vaccinere?

Nej, lyder svaret fra Amalie Stæhr Jensen er chef for juridisk afdeling i Visma Dataløn, der er Danmarks største leverandør af lønløsninger.

Det skriver Nordjyske.

– Som arbejdsgiver kan du ikke kræve, at dine medarbejdere bliver vaccineret, udtaler Amalie Stæhr.

– Det kan på nogle arbejdspladser være en fordel, at medarbejderne bliver vaccinerede hurtigst muligt, navnlig i brancher, hvor medarbejderne er i kontakt med mange forskellige mennesker i løbet af dagen. Men selvom du som arbejdsgiver gerne ser, at medarbejderne bliver vaccineret, så snart muligheden byder sig, kan du ikke pålægge dine medarbejdere at blive vaccineret, fortsætter hun.

Årsagen er, at vaccination mod coronavirus er ganske frivilligt her i landet. Og det kan en arbejdsgiver altså ikke ændre på. Heller ikke selvom det i jobbet kan være en god idé.

Faktisk må din arbejdsgiver ikke engang spørge, om du er vaccineret eller ej. En vaccination er nemlig en helbredsoplysning, og i sagens natur en privatsag, der ikke kommer din arbejdsgiver ved.

– Det kan være frustrerende for en arbejdsgiver ikke at kende medarbejdernes holdning til vaccination, især hvis medarbejderen skal sendes ud i samfundet. Men hvorvidt medarbejderen vælger selv at blive vaccineret eller ej, er ikke en oplysning, du som arbejdsgiver har krav på. Du må som arbejdsgiver hverken spørge om det eller bede om dokumentation på det, siger Amalie Stæhr Jensen til Nordjyske.

Der kan være undtagelser, der gør, at din arbejdsgiver kan kræve, at du lader dig vaccinere, for at du kan passe dit arbejde. Foto: iStock

Der er dog få undtagelser, der kan komme i spil. F.eks. hvis en medarbejder skal udsendes til et land, hvor det er påkrævet, at man bliver vaccineret inden indrejse.

Men også her bør arbejdsgiveren overveje, om der kan findes andre løsninger, end at påtvinge en medarbejder at lade sig vaccinere.

Det vil nemlig altid komme an på en konkret vurdering, om en manglende vaccination kan have retslig betydning for et arbejdsforhold.

– Grundlæggende er det juridisk en meget kompliceret situation, slutter Amalie Stæhr Jensen til Nordjyske.

Anderledes ser det dog ud i USA, hvor 3 medarbejdere for nyligt blev fyret, fordi de mødte op på arbejdspladsen uden at være vaccineret.

Dette kosttilskud bidrager til normal hjertefunktion og reducerer træthed
Annonce

Dette kosttilskud bidrager til normal hjertefunktion og reducerer træthed

gratis høreprøve i dit hjem
Annonce

Få en gratis høreprøve i dit eget hjem

Sådan sparer du i gennemsnit 2.700 kroner om året på forsikringer
Annonce

Sådan sparer du i gennemsnit 2.700 kroner om året på forsikringer

Sådan sparer du tusindvis af kroner, når du sælger din bolig
Annonce

Sådan sparer du tusindvis af kroner, når du sælger din bolig

få et gratis hustjek hos jydsk tagteknik
Annonce

Få et GRATIS hustjek: Du sparer lige nu 2.995 kroner

nuuyou ApS | Korskærvej 29 | 7000 Fredericia | CVR.nr.: 41326530

Om nyheder+ | Kontakt | Annoncering | Cookie- og privatlivspolitik

Ingen resultat
Vis alle resultater
  • Forside
  • Kontakt
  • Annoncering
  • Om nyheder+
  • Cookie- og privatlivspolitik

© 2022 nyheder+