nyheder+
  • 112
  • Underholdning
  • Udland
Ingen resultat
Vis alle resultater
nyheder+
  • 112
  • Underholdning
  • Udland
Ingen resultat
Vis alle resultater
nyheder+
Ingen resultat
Vis alle resultater
  • 112
  • Underholdning
  • Udland

Stephania Potalivo og Anna Lin er årets MGP-værter

Årets helt store musikfest for børn bliver i år med to nye værter. Og nu har DR løftet sløret for, hvem det bliver.

Anne HansenAfAnne Hansen
24. februar 2022
mgp 2022 værter

Her er de to nye værter til årets udgave af MGP 2022. Foto: DR/Agnete Schilchtkrull

Ét af højdepunkterne for mange børn over det ganske land, er uden tvivl årets udgave af børnenes MGP, der hvert år løber over skærmen på DR TV.

Og børnene bliver heller ikke snydt i år. Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

Derudover løfter DR sløret for, hvem der skal være de to værter, der skal stå på scenen til årets helt store musikfest for børn.

Signe Aggerholm, ledende redaktionschef for Børn og Livsstil i DR, siger:

– MGP er et fællesskab, der hviler på børnenes præmisser, og som samler familier og venner på tværs af alder, generationer og geografi. Det er sang, musik og dans, men det er også som altid vores ambition at inspirere til kreativ udfoldelse, og desuden skabe et trygt fællesskab, hvor børn kan spejle sig i hinanden, siger Signe Aggerholm og tilføjer om årets show:

– Vi er glade for, at der kommer til at være en masse forventningsfulde børn i salen, der sammen kommer til at skabe en kæmpe fest. Det samme ved jeg sker til de mange MGPfester i hjemmene landet over. Jeg er sikker på, at der er mange børn, som længe har haft brug for en aften, hvor man bare giver den gas og hygger sig med hinanden, slutter Signe Aggerholm.

Nyt værtspar

Årets værter er Stephania Potalivo og Anna Lin, der står klar til at byde seerne hjemme i stuen og publikum i salen velkommen. Anna Lin, der debuterede som MGP-vært sidste år, siger:

– Det er så fantastisk at få lov at være vært på årets fedeste musikfest én gang til! Jeg glæder mig helt vildt til at opleve suset fra publikum i Herning og sprede den gode stemning helt ud i stuerne. Min mave er fyldt med sommerfugle og jeg er så klar til at lave det bedste MGP sammen med skønne Stephania, siger Anna Lin.

Stephania Potalivo supplerer:

– Jeg har altid været kæmpe MGP-fan. Jeg kan stadigvæk mange af sangene udenad og for mig er det årets musikfest. Jeg har i mange år drømt om at være vært på showet og det er så dejligt, at jeg skal lave det sammen med dygtigste Anna. Vi glæder os helt vildt til at fyre op for den fedeste musikfest sammen med de sejeste børn.

Lørdag den 26. februar klokken 19 kan børn og familier landet over se frem til en brag af en fest direkte på DR1 og fra Jyske Bank Boxen i Herning.

Dette kosttilskud bidrager til normal hjertefunktion og reducerer træthed
Annonce

Dette kosttilskud bidrager til normal hjertefunktion og reducerer træthed

gratis høreprøve i dit hjem
Annonce

Få en gratis høreprøve i dit eget hjem

Sådan sparer du i gennemsnit 2.700 kroner om året på forsikringer
Annonce

Sådan sparer du i gennemsnit 2.700 kroner om året på forsikringer

Sådan sparer du tusindvis af kroner, når du sælger din bolig
Annonce

Sådan sparer du tusindvis af kroner, når du sælger din bolig

få et gratis hustjek hos jydsk tagteknik
Annonce

Få et GRATIS hustjek: Du sparer lige nu 2.995 kroner

nuuyou ApS | Korskærvej 29 | 7000 Fredericia | CVR.nr.: 41326530

Om nyheder+ | Kontakt | Annoncering | Cookie- og privatlivspolitik

Ingen resultat
Vis alle resultater
  • Forside
  • Kontakt
  • Annoncering
  • Om nyheder+
  • Cookie- og privatlivspolitik

© 2022 nyheder+