Den tidligere FCK-spiller og landsholdsangriber har flere gange gjort sig uheldigt bemærket hos politiet. Han er nemlig flere gange blevet stoppet i sin Porsche, uden at have et gyldigt kørekort.
Og nu fremgår det af anklageskriftet, at politiet ønsker at konfiskere hans bil.
Det drejer sig om en Taycan Turbo S.
Prisen på en sådan luksusøse løber hurtigt op i ca. 2 millioner kroner.
Så skulle anklageren få sin vilje, så kan statskassen muligvis se frem til lidt af en kapitalindsprøjtning.

Men Nicklas Bendtner giver ikke bare sådan op.
Ifølge hans forsvarer, så har han nemlig et gyldigt kørekort. Det er bare ikke dansk.
Han har derimod et britisk kørekort og det skulle ifølge gældende EU-regler, være ganske fint at bruge i Danmark.
Og det er så der, at anklagebænken ikke er enige.
Nu er det op til en dommer i Københavns Byret at vurdere, om bilen fortsat skal holde i garagen hos den kendte fodboldspiller eller om den skal køres til opmagasinering hos politiet.