De dyreste boliger til salg netop nu, er ikke overraskende boliger beliggende i enten København eller i et af de eksklusive boligområder i Nordsjælland. Her er boliger til salg, med priser helt op til svimlende 100 millioner kroner.
Men hvilke boliger, er de dyreste, hvis man bevæger sig væk fra hovedstaden og de nordsjællandske områder og i stedet ud i de yderste kommuner af landet?
Og hvilken luksus kan man få der, for langt mere beskedne millionbeløb? Det har Boliga.dk sat sig for at undersøge og lavet en liste over de dyreste boliger til salg i yderkommunerne netop nu. Og i Faaborg finder vi én af de dyreste luksusvillaer på listen.
Historisk villa i Faaborg
I Faaborg ligger en historisk ville, der kommer ind på listen. Omkranset af Svanninge Bakker finder man den herskabelig murstensvilla fra 1921 og her finder man en villa på imponerende 647 kvadratmeter bolig, med hall og hele 19 værelser.
Den imponerende bolig har navnet Baronessens Minde.

Villaen er den dyreste villa til salg i Faaborg netop nu og villaen er altså blandt de ti dyreste villaer i de danske yderkommuner netop nu.
Prisen for denne historiske villa i Faaborg er 7.980.000 kroner. En pris der giver boligen en 9. plads på listen.
Læs også: Her er de dyreste boliger i “Udkantsdanmark” lige nu