Den svenske gigant, IKEA, tilbagekalder nu et af deres populære produkter. Det drejer sig om produktet HUVUDROLL grøntsagsboller der trækkes tilbage, da der er risiko for plaststykker i produkterne.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Helt konkret drejer det sig om følgende parti:
HUVUDROLL Grøntsagsboller, Nettovægt: 1000 g. (frostvare), Bedst før dato: 26.10.2022.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Grøntsagsbollerne er blevet solgt i IKEA-butikker i hele landet.
Plaststykker fra en ødelagt produktionslinje er fundet i produktet med ovennævnte bedst før dato og er derfor ikke egnet til at spise.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.
OBS: Følg facebooksiden “Fødevarestyrelsen Advarer” og bliv opdateret direkte på Facebook, når der bliver trukket fødevarer tilbage.