Hvis du for nyligt har købt brød fra Kohberg, så kan det være en rigtig god idé at tjekke, om det er det brød, der nu bliver trukket tilbage.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse mandag.
Advarslen går på produktet “Kartoffelsandwich”, der er en type sandwichbrød fra den kendte producent Kohberg.
Efter en kundeklage har virksomheden konstateret, at der er risiko for plastikstykker i produktet, der derfor gør det farligt at indtage.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.
Det drejer sig specifikt om følgende produkter:
Kartoffelsandwich, EAN-stregkode: 5701246105645, Vægt: 800 g, Mindst holdbar til: 19.01.2022 + 20.01.2022, Clips koder: 1901F3 og 2001F3
Brødet er blevet solgt i dagligvarerbutikker over hele landet.