Hvis du har købt fladbrød i Netto for nyligt, så er det en rigtig god idé lige at tjekke bedst før-datoerne. Hvis du har været uheldig, så kan du nemlig have fået købt noge af det fladbrød, som der nu bliver kaldt tilbage.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Producenten der står bag fladbrødet, Bonaventura Sales Co. A/S, tilbagekalder Mediterranean Bread Fladbrød på grund af mug i produktet.
Helt præcist drejer det sig om følgende produkt:
Mediterranean Bread Fladbrød, Sesam & Sortkommen
Nettovægt: 400g
EAN-nummer: 5701920705109
Bedst før-datoer: 13.09.2021 og 14.09.2021

Da brødet kan være muggent, egner det sig ikke længere som fødevare.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.