nyheder+
  • 112
  • Underholdning
  • Udland
Ingen resultat
Vis alle resultater
nyheder+
  • 112
  • Underholdning
  • Udland
Ingen resultat
Vis alle resultater
nyheder+
Ingen resultat
Vis alle resultater
  • 112
  • Underholdning
  • Udland

Trine Bramsen sender 164 millioner skattekroner til Ukraine: ‘Vil ikke afvise yderligere tiltag’

Regeringen har besluttet at afsætte 164 millioner kroner til et omfattende nyt støtteprogram til Ukraine. Den danske støtte præsenteres samme dag, som udenrigsminister Kofod besøger kontaktlinjen i det østlige Ukraine.

nyheder+Afnyheder+
17. januar 2022
ukraine millionstøtte jeppe kofod

Regeringen har besluttet at sende 164 millioner kroner af sted til Ukraine. Foto: Unsplash/Andriyko Podilnyk

Regeringen har besluttet at afsætte 164 millioner kroner til et omfattende nyt støtteprogram til Ukraine. Programmet har til hensigt at styrke landets modstandsdygtighed og evne til at håndtere de mange følgevirkninger af den vedvarende konflikt i det østlige Ukraine.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler:

– Ukraine er akut truet af den massive og helt uhørte militære opbygning, vi ser fra russisk side tæt på den ukrainske grænse. Jeg har selv lige besøgt kontaktlinjen og med egne øjne set, hvor hårdt den her konflikt har sat sig i det ukrainske folk. Vores nye støttepakke er ret omfattende, og der er brug for hver en krone. Vi sender samtidig et klart signal om vores solidaritet med Ukraine. Det ukrainske folk skal vide, at de ikke står alene i deres kamp for suverænitet og uafhængighed.

Den danske støtte præsenteres samme dag, som udenrigsminister Kofod besøger kontaktlinjen i det østlige Ukraine.

Trine Bramsen vil ikke afvise yderligere tiltag

Støtten udmøntes som en ny fase af det danske freds- og stabiliseringsprogram for Ukraine for perioden 2022-25. Af de 164 millioner kroner bidrager Udenrigsministeriet med 80 millioner kroner og Forsvarsministeriet, som tidligere annonceret, med 84 millioner kroner.

– Vi ser en aggressiv militær opbygning på grænsen til Ukraine, hvilket blev bekræftet under mit nylige besøg i landet. Vi skal bakke op om Ukraine og deres ret til at være et demokratisk land i egen ret. Derfor styrker vi nu vores danske bidrag til Ukraines reformer af sikkerhedsstyrkerne. Og vi styrker bidraget til Ukraines militære uddannelsessystem og hjælpen til at løfte ukrainsk militært personel til NATO-standarder. Jeg vil ikke afvise, at vi også kommer med yderligere bidrag, udtaler forsvarsminister Trine Bramsen.

Programmet omfatter både stabiliserende, udviklingsrettede og forsvarsorienterede indsatser. Blandt andet vil nogle af midlerne gå til at styrke sikkerheden og sammenhængskraften i Ukraines østlige regioner. Der gives også støtte til Ukraines forsvarsreform og kapacitetsopbygning af det ukrainske forsvar. Programmet skal også styrke dialog mellem befolkningsgrupper på tværs af ’kontaktlinjen’ for at fremme konfliktløsning og lokal forsoning.

Programmet finansieres af Freds- og Stabiliseringsfonden, som støtter stabiliseringsindsatser i sårbare og konfliktramte områder.

Danmark har tidligere støttet Ukraine gennem Fonden. Det seneste freds- og stabiliseringsprogram for Ukraine på 120 mio. kr. løb således fra 2018-21.

Dette kosttilskud bidrager til normal hjertefunktion og reducerer træthed
Annonce

Dette kosttilskud bidrager til normal hjertefunktion og reducerer træthed

gratis høreprøve i dit hjem
Annonce

Få en gratis høreprøve i dit eget hjem

Sådan sparer du i gennemsnit 2.700 kroner om året på forsikringer
Annonce

Sådan sparer du i gennemsnit 2.700 kroner om året på forsikringer

Sådan sparer du tusindvis af kroner, når du sælger din bolig
Annonce

Sådan sparer du tusindvis af kroner, når du sælger din bolig

få et gratis hustjek hos jydsk tagteknik
Annonce

Få et GRATIS hustjek: Du sparer lige nu 2.995 kroner

nuuyou ApS | Korskærvej 29 | 7000 Fredericia | CVR.nr.: 41326530

Om nyheder+ | Kontakt | Annoncering | Cookie- og privatlivspolitik

Ingen resultat
Vis alle resultater
  • Forside
  • Kontakt
  • Annoncering
  • Om nyheder+
  • Cookie- og privatlivspolitik

© 2022 nyheder+