nyheder+
  • 112
  • Underholdning
  • Udland
Ingen resultat
Vis alle resultater
nyheder+
  • 112
  • Underholdning
  • Udland
Ingen resultat
Vis alle resultater
nyheder+
Ingen resultat
Vis alle resultater
  • 112
  • Underholdning
  • Udland

Vandværker råber vagt i gevær: Danmark risikerer at løbe tør for rent vand!

nyheder+Afnyheder+
12. august 2021
Den er god nok. Ifølge Danske Vandværker risikerer Danmark at løbe tør for rent vand. Foto: iStock

Den er god nok. Ifølge Danske Vandværker risikerer Danmark at løbe tør for rent vand. Foto: iStock

Det kan lyde som starten på en science fiction film, men ifølge Danske Vandværker skulle den være god nok. Hvis vi ikke gør noget nu, så risikerer Danmark at løbe tør for rent drikkevand.

Det er forureningen af vores grundvand, der ligger til grund for bekymringen.

I et fælles brev til blandt andre Statsministeren, advarer Danske Vandværker, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) og Danmarks Naturfredningsforening nu regeringen om, at hvis vi ikke gør noget nu, så risikerer vi at løbe tør for rent drikkevand.

Det skriver Ekstra Bladet.

Det er et generelt problem med brugen af pesticider og gift, der nu truer vores drikkevand. Og der findes ifølge afsenderne af brevet ikke en plan for, hvordan vi kommer problemet til livs. Men gør vi ikke noget, så kan vi altså risikerer, at vi ikke længere har rent vand i hanerne.

– Det bliver sværere og sværere for vandværkerne at finde rent vand, derfor ønsker vi en samlet plan, som for alvor kan fremtidssikre vores drikkevand. Vi mener, at grundvandsparker, hvor vi så at sige dyrker drikkevand, er en både god og realistisk metode. Vi har ikke brug for flere analyser, vi har brug for, at politikerne handler, før det er for sent, siger direktør i Danske Vandværker, Susan Münster.

Og hun fortsætter:

– Det er vigtigt at understrege, at vi her i Danmark i dag trygt kan drikke vand fra hanen. Det handler om at tænde for det lange lys og sikre, at vi også om ti år kan drikke postevand. Får vi ikke snart gjort noget ved problemet, kan det blive en udfordring for landets vandværker at levere godt drikkevand til forbrugerne, siger hun til Ekstra Bladet.

Der mangler altså ifølge Susan Münster en samlet plan og det skal politikerne gøre noget ved, før det er for sent.

De tre parter bag brevet foreslår, at der bliver oprettet såkaldte grundvandsparker. Steder hvor det er forbudt at anvende både pesticider og gift, og hvor vandværkerne derfor kan hente rent drikkevand op fra jorden.

Det er blandt andet landbruget, der benytter sig af de skadelige pesticider. Foto: iStock

Inficeret vand er særligt skadeligt for gravide og fostre

Professor i human toksikologi Lisbeth E. Knudsen er enig i kritikken fra vandværkerne og er ligeledes bekymret for udviklingen.

– Der er ikke lavet undersøgelser med grupper af befolkningen på netop sammenblandingen af de stoffer, der findes i boringerne i dag. Vores formodning om skadelige sundhedseffekter på mennesker stammer derfor fra toksikologiske studier med forsøgsdyr og celler.

– Vi betragter disse studier som pålidelige og finder derfor, at der er grund til mistanke om skadelige effekter. Ved høje koncentrationer er risikoen stor og ved lave doser mindre. Heldigvis er det små doser, der er tale om med dansk drikkevand, udtaler hun til Ekstra Bladet.

Hun understreger, at risikoen ved at drikke vand fra inficerede boringer er størst for gravide og fostre, men at det kan være skadeligt for alle – uanset helbred.

Hos fostre kan der opstå problemer i forbindelse med udvikling af indre organer og også nervesystemet kan tage skade, hvis koncentrationen af gift bliver for høj.

Ifølge Lisbeth E. Knudsen er flaskevand heller ikke en løsning. Ofte kan selve flasken også afgive giftstoffer, der potentielt kan være lige så skadelige, som giften man kan finde i vandet fra vandværkerne. Måske kan flasken endda forværre problemet grundet cocktail-effekten (flere forskellige giftstoffer på én gang).

Dette kosttilskud bidrager til normal hjertefunktion og reducerer træthed
Annonce

Dette kosttilskud bidrager til normal hjertefunktion og reducerer træthed

gratis høreprøve i dit hjem
Annonce

Få en gratis høreprøve i dit eget hjem

Sådan sparer du i gennemsnit 2.700 kroner om året på forsikringer
Annonce

Sådan sparer du i gennemsnit 2.700 kroner om året på forsikringer

Sådan sparer du tusindvis af kroner, når du sælger din bolig
Annonce

Sådan sparer du tusindvis af kroner, når du sælger din bolig

få et gratis hustjek hos jydsk tagteknik
Annonce

Få et GRATIS hustjek: Du sparer lige nu 2.995 kroner

nuuyou ApS | Korskærvej 29 | 7000 Fredericia | CVR.nr.: 41326530

Om nyheder+ | Kontakt | Annoncering | Cookie- og privatlivspolitik

Ingen resultat
Vis alle resultater
  • Forside
  • Kontakt
  • Annoncering
  • Om nyheder+
  • Cookie- og privatlivspolitik

© 2022 nyheder+