Aftenens kamp mod Galatasaray har vist sig at være noget af et tilløbsstykke.
Faktisk i en sådan grad, at Galatasaray-fans har forsøgt at omgå systemet, for at få en plads på tribunen i aften.
Det skriver Ekstra Bladet.
– Det her er mange gang større. AGF og BIF er der, hvor vi tidligere har åbnet for et større udebaneafsnit, men det her er langt vildere. Der plejer at blive fyldt godt op, men her er vi lang tid i forvejen, hvor billetterne bare er revet væk. Jeg tror sgu næsten, de kunne have fyldt stadion selv, hvis jeg skal være ærlig, siger klubbens kommunikationschef, Kristian Fredslund, til tipsbladet.dk.
Reglerne er sådan, at udefans normalt er helt udelukket fra UEFA’s kampe. Men Randers FC har fået lov til at lukke 1.500 herboende fans ind. Det har dog ikke forhindret Galatasaray-fans fra f.eks. Tyskland i et forsøge sig med at købe en billet.
Indtil videre har Randers FC dog haft forholdvist stor succes med at forhindre snydet.
Blandet andet skal man tidligere have købt en billet til en hjemmekamp, for at få lov til at købe en billet til hjemmebaneafsnittet på stadion i aften. Kreative tyrkiske fans har dog forsøgt sig alligevel.
– Nogle har købt billet til en kamp i fremtiden eller købt et sæsonkort hos os, fordi de så troede, at de var i billetsystemet. Men hvis man havde et udenlandskklingende navn og boede et helt andet sted i landet, skulle man komme med god forklaring for at få åbnet op, siger Fredslund.
Og selvom det har krævet ekstra hårdt arbejde at holde styr på billeterne til aftenens kamp, så er der stadig masser af glæde at hente hos klubben.
– Til så stor en kamp skal der være den bedst mulige kulisse. Kommer de til at overdøve vores fans? Det gør de nok. Men det skaber en fed kulisse. Jeg tænker også, at spillerne glæder sig til det, afslutter Kristian Fredslund.