Der er nogle, der er gode til at holde taler. Og der er andre, der er knap så gode. Og så er der dem, der prøver at være sjove, men hvor det går helt galt.
Det sidste skulle vise sig at være tilfældet, da en forlover ville improvisere den sidste del af sine tale.
Når man som forlover skal holde en tale for brudeparret, ja så kan det være en stressende affære. Det er nemlig forventet, at talen er både interessant, vedkommende, sjov og underholdende.
Og en forlover fra USA fik for alvor sveden til at pible frem – men ikke kun på ham selv.
Valgte at improvisere
For selvom forloveren efterfølgende erklærede, at han skam havde brugt meget tid på sin tale, så gik det alligevel helt galt.
For ja – tid havde han brugt. Men den sidste del af talen, der skulle handle om brudepigerne, valgte han at improvisere.
Og det gik ikke helt som planlagt.
En af brudepigerne begyndte at græde

– Jeg kender jer ikke særligt godt.
Sådan lagde den kæphøje forlover ud og fortsatte:
– Men jeg kan sige så meget, at 5 ud af 6 af jer, ser fantastiske ud. Regn selv ud, hvem den sidste er.
Forloveren fortalte efterfølgende, at i situationen forventede han grin og klapsalver fra gæsterne. Men intet skete.
– Der var dødstille i rummet, fortæller forloveren.
– Ingen af gæsterne sagde en lyd og så vidste jeg med det samme, at jeg havde begået en kæmpe fejl.
En af brudepigerne begyndte endda at græde.
Bruden gik efterfølgende hen til forloveren og bad ham om at forlade festen. Brudgommen nikkede bag bruden.
Forsøgte sig med en undskyldning på facebook
Da den noget brødebetyngede forlover kom hjem til sig selv efter fadæsen, besluttede han sig for at skrive en undskyldning på facebook.
Men det blev kun til en enkelt spydig kommentar fra brudens bedstemor.
På reddit har historien fået andre til at kommentere.
En bryllupsfotograf skriver:
– Jeg har overværet mange pinlige taler. Over 400 bryllupper har jeg været med til. Men den her tale…? Den er i top 3 over de absolut mest pinagtige.
Om brudgommen og forloveren er kommet på talefod igen, melder historien intet om.