Efter et par ret så våde regnvejrsdage, kunne vi godt lige bruge lidt sol på kroppen. Og i følge DMI, så er det lige præcis, hvad vi kan se frem til de næste par dage.
I dag onsdag bliver det op til 21 grader med en del sol, men der er også risiko for spredte byer.
Det skriver DMI.
Torsdag skulle blive den mest tørre og solrige dag med temperaturer mellem 18 – 21 grader.
Så hvis I lige skal have en sidste på tur med børnene i f.eks. Legoland, så ville torsdag være et rigtig godt bud på en solrig dag uden byger.
Denne del af landet kan få op til 25 grader fredag
Fredag bliver lidt en underlig dag.
Der er risiko for spredte byer, men en del af landet kan få overordentligt godt vejr.
– Vi forventer, at torsdag bliver den bedste dag i denne uge. Fredag derimod bliver en besværlig dag, hvor der vil være stor forskel på, om man befinder sig i den østlige eller vestlige del af landet,« siger Frank Nielsen til B.T.
Weekenden derimod ser ud til at blive en kedelig omgang, uanset hvor du bor i landet.
Især søndag kan blive en kold omgang, hvor vejret kommer til at ligne det vi havde i starten af denne uge.
Ifølge DMI er der dog håb forude.
Deres prognoser fortæller nemlig, at vi kan forvente sommervejr i slutningen af august og starten af september. Så ingen grund til at pakke shorts og t-shirts helt væk endnu.