Så er det blevet mandag og vi skal endnu engang have et kig på Ugens Vejr, som altid leveret af DMI. Og denne gang ser det noget lysere ud, end det har gjort de sidste mange uger.
Mandagen starter rent faktisk ud med en del sol og kun enkelte byger hist og her. Til gengæld bliver det stadig blæsende og ikke med prangende temperaturer.
Temperaturen kommer dog lidt op tirsdag pga. af lunere luft fra vest. Vi kan kigge på mellem 6 – 9 graders varme – så helt t-shirt-vejr er det ikke helt endnu. Der kommer formentligt også lidt regn.
Onsdag fortsætter det lidt mere lune vejr. Men igen kigger vi ind i friske vejr og enkelte byger.
Øv. Torsdag kommer det kolde vejr tilbage igen, sammen med en håndfuld byger. Og vi kigger måske ind i lidt vintervejr endnu engang. Temperaturer omkring 5 graders varme. Om natten ned til frysepunkter. Brrrrrrr!
Fredag bliver nok ugens koldeste dag. Det er også her, at vi kan forvente både hagl, slud og sne. 3 graders varme, mere bliver det ikke til. Frisk vind til kuling fra vest og nordvest.
Alt i alt bliver Ugens Vejr en god blanding af det hele. Sol, hagl, slud, sne og masser af vind.
OBS: Følg facebooksiden “Vejret i Danmark” og bliver opdateret direkte på Facebook.